Hvad er hundemassage?
Massage til hund
Ligesom hos mennesker, så har massage en masse gavnlige effekter på vores hunde. Under massage påvirkes både muskler og bindevæv. Blodcirkulationen øges og fremmer udskillelsen af affaldsstoffer, og kroppen bliver positivt påvirket både fysisk og mentalt.
Formålet med massage er, at optimere din hunds mobilitet i bevægeapparatet og dermed øge hundens trivsel og velvære - uanset om din hund er en jagt- konkurrence- eller hyggehund.
Hundemassage kan bruges som ren velvære til din hund, men også som en smertelindrende behandling til den gigtramte hund. Hundemassage kan også bruges som en del i forberedelsen inden udstillinger, jagt eller konkurrencer så din hund er topform.
Jævnlig massage vil være med til at sikre, at man hurtigere opdager eventuelle uregelmæssigheder og derved få hunden behandlet i tide.
Ved en hver mistanke om din hund er syg, bør du altid kontakte din dyrlæge!
Massagens gavnlige effekter
- Virker smertelindrende og er især godt for gigtramte hunde
- Giver større bevægelsesfrihed
- Øger blodcirkulationen og udrenser affaldsstoffer
- Forbedre mave-tarmfunktionen
- Styrker hundens balance og koordination
- Forebygger skader
- Forbedre restitution efter fysisk udfoldelse
- Har en beroligende effekt på nervesystemet og gavner derfor nervøse og stressede hunde
Jeg masserer ikke, hvis din hund har
- Diarré
- Væskende eksem
- Feber
- Brækkede knogler
- Åbne sår
- Hvis din tæve er drægtig eller diegivende

