Praktisk information

Betingelser

Når du kommer med din hund i klinikken, er det på eget ansvar. Det vil sige, pådrager din hund skade på andre hunde, mennesker eller ting, er det ejerens egen forsikring, der skal dække de eventuelle skader. Du skal derfor sørge for, at din hund er ansvarsforsikret, inden dens besøg i klinikken. 

Inden dit besøg

Sørg for at hunden er godt luftet inden jeres ankomst. Det er en god ide at medbringe din hunds yndlings godbidder, hvis din hund er øm, kræver det ofte mange godbidder, for at din hund vil samarbejde.

Efter behandlingen

For at få det mest optimale resultat efter behandlingen, skal du være opmærksom på følgende:

Din hund har brug for ro og hvile op til 48 timer efter behandling!

  • Det vil sige ingen træning, leg med andre hunde, kaste pind eller andre former for vild aktivitet.
  • Rolig mental aktivering og gåture i snor er helt i orden.

Helt almindelige "bivirkninger" efter behandling.

Massage stimulerer mange af kroppens fysiologiske processer, også efter massagen. Derfor kan du opleve følgende af nedenstående punkter hos din hund:

  • Din hund sover mere end den plejer.
  • Din hund drikker mere og vil derfor urinere oftere.
  • Urin og afføring kan skifte farve og lugte kraftigere.

De overstående punkter er en helt naturlig del af restitutionen efter massage. Det kan variere meget fra behandling til behandling, hvordan din hund reagerer.